Terapien

Terapi hos mig er et samarbejde for en tid om en problemstilling / emne, du/I ønsker at få løst / belyst og finde nye handlemuligheder i forhold til.

Jeg benytter mig af samtaleterapi og bruger i dette, forskellige aspekter fra bl.a. Gestaltterapi, Oplevelsesorienteret terapi, Systemisk- og Narrativ terapi. Et mål med terapien er, at den enkelte (også den enkelte part i parret / familien) får en øget selvindsigt, der sætter vedkommende i stand til bedre at tage vare på sig selv. Gennem en erkendelse af, hvordan det hele hænger sammen, får man mulighed for at forholde sig anderledes til sin situation og for at handle i forhold til den. Sker dette, breder det sig som ringe i vandet til de nære relationer.

Et andet mål kan være en ny foretrukken historie frem for problemhistorien.

Problemstillinger kunne være:
- Lavt selvværd
- Ensomhed
- Problemer i parforhold og ægteskab, fx skænderier, misforståelser, jalousi, seksualitet, sammenbragte børn o.a.
- Sorg
- Vrede
- Livskriser

Som udgangspunkt arbejder jeg med næsten alle problemstillinger, men der kan være situationer, hvor jeg vælger at henvise til en anden.